NVSP præsenteres på TECHNOMANIA 2017 i Herning

Det er ikke kun i Jammerbugt og Vesthimmerland, man har lagt mærke til NordVest Smart Production!

D 4 oktober præsenterer Henrik Scharfe idegrundlaget bag NVSP på HI messen i Herning. Indslaget er en del af Ingeniørforeningen IDAs satsning: TECHNOMANIA. Både HI-messen i almindelighed og TECHNOMANIA i særdeleshed er interessante for vores netværk. Tidligere års deltagelse har ført til mange vigtige kontakter, og der er ingen grund til at 2017 skulle være anderledes.

Overskriften er – meget passende – Smarter Production Nordjylland.

IDAs særlige interesse i NVSP består dels i den ingeniørmæssige vigtighed, projektet naturligvis har; men i lige så høj grad er det tilgange til projektet, der har fanget opmærksomheden. Konstellationen af inspirationsevents, innovationspartnerskaber og sand-boxing ræsonnerer dybt i store dele af landet.

Øvrige emner ved TECHNOMANIA er: Blockchain, kunstig intelligens, samspil mellem mennesker og robotter, VR, Exoskeletter (ja – det projekt Autonomous også er partner i) , ledelse i en digital verden og meget mere.

Læs mere her.

By |2017-09-12T11:28:39+00:00September 12th, 2017|Uncategorized|0 Comments