Teknologier2018-11-05T14:54:17+00:00

I4.0  TEKNOLOGIER

Vi betragter en række digitale teknologier kerneteknolologier i Industri 4.0. De falder i to hovedgrupper: Maskiner og netværk. Tilsammen udgår de grundstammen i cyber-fysiske systemer. Dvs. systemer, der har både fysiske og digitale (cyber) elementer, som beriger hinanden. Vid enkelt MASKINER forstår vi selvfølgelig ting – som fx robotter – men også algoritmer og anden software, der kan stå alene. Ved NETVÆRK forstår vi teknologier, der kun giver mening, når de kobles sammen med andre. 

Listen over I4 teknologier er ikke endelig, men består af typiske elementer til brug i produktion, og som kan kobles til virksomheders øvrige IT-systemer som fx et økonomisystem.

GENVEJE

                                                                 

ROBOTSYSTEMER

En robot er et system, der består af sensorer og aktuatorer som er digitalt integreret

Computeriserede robotter og automater var en af byggestenene allerede i Industri 3.0. I industri 4.0 sammenkædes og integreres robotterne i autonome systemer, der tillader robotterne at samarbejde og selvstændigt fordele arbejdet mest hensigtsmæssigt i forhold til produktionsplaner, prioriteringer og behov.

Med autonome robot systemer der selv overvåger og tilpasser sig til udfordringer, selv lukker ned eller fordeler opgaverne anderledes hvis forestående reparation og vedligehold er nødvendigt eller dele af systemet oplever forøgede fejltolerancer vil produktionen kunne afvikles automatisk og i princippet med lyset slukket i produktionshallen.

Bliver vi så helt overflødige i produktionshallen? Langtfra, men opgaverne bliver noget anderledes og kan varetages af færre, men bredere uddannede profiler. Og en del af opgaverne vil flytte ud af produktionshallen, som f.eks. det daglige morgen møde hvor dagens opgaver fordeles. Med autonome robotsystemer vil morgenmødet foregå interaktivt mellem produktionsplanlægger som afleverer nye opgaver med nødvendige regler og prioriteter som robot systemet forstår.

MASKINLÆRING

Den del af KUNSTIG INTELLIGENS, der går ud på at maskiner lærer på baggrund af store datamængder

I øjeblikket fordobles verdens samlede datamængde i løbet af ca 18 måneder. Udviklingen er eksplosiv og for at udnytte de store datamængder stilles helt nye krav til behandling og analyse af data.

Et af de væsentligste værktøjer til data behandling er maskinlæring, som sætter computere i stand til at lære uden at man eksplicit programmerer hvordan læringen skal foregå. Maskinlæring er en iterativ proces, der tager udgangspunkt i undersøgelse af data og forsøget på – ud fra eksisterende data – at konstruere bedre og bedre algoritmer, der konstant selvevalueres i forhold til at finde årsagssammenhænge eller udarbejde forudsigelser. Computeren er programmeret til konstant at forsøge at finde bedre svar og vil derfor blive ved at forbedre og tilpasse sine underliggende  algoritmer ikke bare så de matcher det oprindelige data sæt men også så de matcher nye indkommende data.

3D PRINT

 I 3D print printes materiale i lag oven på hinanden, hvorved en 3d struktur opstår

I årtusinder har man mestret fremstillingsteknikker til at spåntage, samle og støbe. 3D print eller additiv fremstilling er en ny tekni, hvor man ved hjælp af 3D tegninger lagvist kan opbygge emner. Allerede i dag findes 3D printere til at printe mere end 130 forskellige materialer, herunder metaller, keramiske materialer, plast, læder og selv organiske materialer som stamceller, der dyrkes og programmeres til at fungere som f.eks. nyre og derefter printes efter patientens mål og indopereres.

3D print åbner mulighed for decentral produktion, hurtige prototyper samt lettere emner, da 3D emner f.eks. kan printes med porestrukturer eller indlagte fiberforstærkninger. Dette udnyttes allerede i dag af flyproducenterne, da f.eks. fly motorer i høj grad er 3D printede for at spare vægt og dermed brændstof.

Er du stadig ikke overbevist, så check f.eks. www.thingiverse.com, hvor både professionelle og private designere deler 3D design-tegninger af alt fra nørdede specialkomponenter til gamle kassettebåndoptagere over praktiske fittings for ethvert formål til avancerede 6 akslede robotarme.

VIRTUAL / AUGMENTED REALITY

VR / AR – at udvide eller erstatte virkeligheden med et digitalt lag. 

Virtual reality er mest kendt fra spil og underholdningsindustrien, hvor virtual reality er med til at give brugeren extra stimuli eller oplevelser – oftest visuelle. Virtual reality er senest taget i brug af f.eks.  ejendomsmæglere og arkitekter der tilbyder virtuelle rundture i ældre ejendomme eller ejendomme under design, renovering eller opførsel. I produktionsmæssig sammenhæng har virtual reality f.eks. potentiale til praktisk at vurdere og optimere nyt fabrikslayout før ændringer iværksættes.

Augmented Reality (AR) er en helt ny teknologi, hvor den fysiske verden tilføres et overlappende visuelt lag med relevant information. Praktiske eksempler er f.eks. varierende og komplekse montage opgaver der forsimples med brug af AR briller, hvor montøren guides igennem hele samleprocessen via det faktiske billede han ser igennem sine briller og indlagte instruktioner der vises i montørens AR briller under processen. Herved øges samlehastigheden og fejl elimineres. I andre tilfælde anvendes smartphones eller tablets til at vise f.eks. de relevante dele af konstruktionstegninger ovenpå et live billede fra tablettens kamera, som kan udnyttes til hurtigere at løse montage eller serviceproblemer. AR teknologien bruges allerede nu i mange styrings- og overvågningsopgaver, hvor det er praktisk altid at have de nyeste data ved hånden når maskiner og udstyr skal indstilles eller en virksomhed eller byggeplads styres og har her sin styrke i at viden og information deles – også selvom det sker på fjern møder.

NETVÆRKS
TEKNOLOGIER

Computernetværker er blandt de mest banebrydende innovationer fra sidste århundrede. Og de udvikler sig.

BLOCKCHAIN

BlockChain er en digital, de-central journal  der bruges til at registrere transaktioner.

Blockchain teknologien er i dag nærmest synonym med Bitcoin og de andre kryptovalutaer. Det er helt forkert. Blockchain har mange andre anvendelser og virker ved at genere blokke (mining), som består af en krypteret henvisning til tidligere blokke samt et tidsstempel og et antal nye transaktioner. Udover den kraftige kryptering består sikkerheden i at mange computere på forskellige steder og på samme tid beregner, validerer og gemmer nye blokke. I praksis gør det block chain langt sikrere end andre sikkerhedssystemer.

Blockchain er også en transparent teknologi, der giver mulighed for fuld gennemsigtighed og måske derfor har Blockchain allerede ændret de finansielle spilleregler for internationale pengeoverførsler, som i dag kan gennemføres sikkert, i løbet af minutter og for et meget lavt gebyr ved hjælp af apps som f.eks. Abra. På kort sigt forventes blockchain teknologien at erstatte den tunge og fordyrende papirgang ved export og import forretninger

CLOUD COMPUTING

Distribueret lagring og behandling af data

Med adgang til lynhurtige internetforbindelser og mulighed for hardware virtualisering lægger flere og flere virksomheder deres IT infrastruktur op i ”skyen”, som driftes af specialiserede IT servicevirksomheder. Det er billigt og hurtigt at komme i gang og samtidigt slipper virksomhederne for at tænke på de daglige operationelle IT opgaver, som i stedet varetages af professionelle IT specialister med adgang til de nyeste værktøjer. Da virksomhedens IT drift indgår i en større pulje er der typisk væsentlige besparelser på IT driftsbudgettet. Afregningsprincippet rummer typisk en form for ”pay-as-you-go”, hvilket giver virksomhederne fleksibilitet til at skalere IT-budgettet til fluktuerende behov.

Variationsmulighederne er store og spænder fra ad hoc leje af processorkraft, data opsamlingsplatforme til ”fuldt skydække”, hvor hele virksomhedens IT infrastruktur fra hardware og software til brugersupport, uddannelse og IT planlægning er outsourcet.

BIG DATA

Håndtering af store datamængder med det formål at udlede mønstre og sammenhænge

Big data dækker kombinationen af store data mængder og avanceret data analyse ved hjælp af komplekse værktøjer til at analysere og udtrække værdi af store data mængder f.eks. i form af avancerede prognoseværktøjer til at forecaste udvikling og tendenser eller bruger analyse værktøjer til at undersøge, afkode og forudsige brugeradfærd.

Fælles for analyse værktøjerne er at de hjælper med at sammenstille og korrelere data på nye måder for at give ny og større viden, som ikke kan opnås med traditionelle analyse metoder.

Big data har mange anvendelsesområder både kommercielt, teknisk og samfundsmæssigt og også under smart production, hvor Big Data teknikker kan hjælpe med produktions- og logistikoptimering, trend analyser for at spotte markedsmæsssige muligheder tidligt og give størst manøvrerum for produktionstekniske tilpasninger.

INTERNET OF THINGS

IoT – forbundne enheder, der deler information. Ofte sensordata.

Internet of things (IoT) er netværket af små og enkeltstående sensorer til mere komplekse enheder bestående af mange sensorer og aktuatorer, der i dag overvåger og styrer vores biler, maskiner og hjemmeapparater fra vejrstationer, varmemålere til intelligente entertainment centres, der er forbundet til internettet og automatisk udveksler information.

Industrielt brug af sensorer og aktuatorer er en væsentlig forudsætning for smart produktion og rummer potentialet til i sig selv at gøre produktionsmaskiner smartere og resultere i bedre integration og dermed øget effektivitet og præcision.

Sensorer og aktuatorer kan også udnyttes i cyber-fysiske systemer, dvs. fuldautomatiske systemer styret af algoritmer.

Lær om Digital Transformation